Person er ved at købe sovepiller i håndkøb

Sovepiller i håndkøb

Der findes flere forskellige typer sovepiller, der kan købes i håndkøb. Fælles for alle disse er, at de ikke er ligeså kraftigt søvnfremkaldende som sovepiller på recept, men de har en sløvende effekt og kan derfor afhjælpe søvnproblemer.

De mest anvendte typer af sovepiller i håndkøb er naturmedicin og allergimedicin. Disse typer medicin vil ofte være at foretrække frem for sovepiller på recept, da de ikke har nogle alvorlige bivirkninger. Hvis man lider af søvnproblemer, bør man derfor afprøve denne type medicin først for at se, om det kan afhjælpe problemet.

Sovepiller i håndkøb – naturmedicin

Af naturmedicin, der hjælper på søvnproblemer, kan Baldrian nævnes som den mest kendte type naturmedicin, der kan købes i håndkøb. Baldrian er en staude, der har været brugt til medicinske formål i flere tusinde år. Den er kendt for sin søvnfremmende og beroligende effekt. Udover Baldrian findes der mange andre slags naturmedicin, der ligeledes er søvnfremmende og beroligende. Søvnfremmende naturmedicin vil ofte indeholde beroligende urter som passionsblomst, lindeblomst, citronmelisse eller humleknopper. Disse urter er ofte også at finde i Baldrian.

Denne type af sovepiller i håndkøb kan dog ikke sammenlignes med dem, man får på recept, da de ikke fremkalder en kunstig søvn, men blot er en hjælp til at blive afslappet nok til at falde i en naturlig søvn. Derved er det ikke sagt, at naturmedicin ikke kan fungere ligeså godt, som sovepiller på recept kan, da mange blot har behov for at blive afslappet nok til at kunne falde i søvn. Hvis dette er tilfældet, er Baldrian og andre typer af beroligende naturmedicin det ideelle valg, da der ikke forekommer nogle alvorlige bivirkninger. Du kan altid prøve at købe sovepiller i håndkøb først og virker det ikke, kan du gå til lægen og få en recept.

Allergimedicin i håndkøb

Nogle typer allergimedicin bruges også som sovepiller, da det indeholder antihistaminer, der har en sløvende effekt. Dette kan til dels sammenlignes med effekten af naturmedicinen, da det heller ikke fremkalder en kunstig søvn, men blot har en beroligende og sløvende effekt, der kan hjælpe en til at falde i en naturlig søvn. Her kan blandt andet Phenergan® nævnes, da det indeholder stoffet Promethazin. Det anvendes ved overfølsomhedsreaktioner og transportsyge, men bruges også ofte ved søvnløshed, da den sløvende effekt virker godt mod dette.

Tag kun sovepiller i max 14 dage

Hvad enten man tager naturmedicin eller allergimedicin, bør man ikke tage det i en periode længere end 14 dage i streg. Dette skyldes, at hjernen efter 14 dage vænner sig til de kemiske substanser i medicinen, hvilket resulterer i, at de søvnfremmende effekter vil ophøre med at have en virkning. Efter 14 dage bør du derfor holde en pause eller stoppe helt.