6. Spis varieret og bevar normalvægten

Men når man ønsker at tabe sig kan man faktisk hente en del fra hjælp fra dette råd, selvom det umiddelbart ikke lyder sådan.

Grunden til at dette råd er indført i kostkompasset er fordi, hvis man spiser varieret vil man automatisk få et større spekter af essentielle næringsstoffer. Mange mennesker forfalder til at spise de samme madvarer hver eneste dag og det er langtfra sundt… men straffen kommer bare først efter 10-20 år hvor mennesker, der har levet af ensidig kost, pludselig begynder at få alvorlige skavanker.

Det er altså en rigtig god idé at spise sundt og varieret, fordi du derigennem får dækket alle essentielle næringsstoffer… og det er lige præcis det de fleste der skal tabe sig ikke gør, og derfor er der noget godt i dette råd når man er på kur.

Langt de fleste mennesker der vil tabe sig, gør det nemlig på en utrolig uvarieret diæt hvor de spiser det samme, fordi de ved det virker… men resultatet er et usundt vægttab! Hvad nytter det at tabe sig 4 kilo, hvis de 2 er muskelmasse som kroppen har forbrændt, fordi det var nemmere end at forbrænde fedtmasse?

Hvad nytter det at tabe sig 20 kilo hvis du i processen berøver kroppen for samtlige A, D og E vitaminer fordi du spiser ekstrem fedtfattigt (A, D og E vitaminer er nemlig kun optagelige igennem fedtsyrer)?

Derfor er det utrolig vigtigt at du spiser varieret hvad enten du er på kur eller ej… på den måde kan du bevarer et godt helbred samtidig med at du smider de overflødige kilo.

Det kan sagtens lade sig gøre at dække samtlige kroppens essentielle sundhedsbehov på under 1200 kalorier om dagen, så det efterlader masser af daglige kalorier som du kan bruge til lige hvad du bedst kan lide.

Ved at spise en varieret kost, dækker du alle kroppens behov og derfor bør du naturligvis gøre det!

Derfor hedder min version af det sjette råd: Spis først det du har behov for, derefter kan du spise det du har lyst til!

Det syvende punkt i Fødevarestyrelsens kostkompas er efter min mening det vigtigste og det hedder: Sluk tørsten i vand