3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

Dette er et af de råd der ofte bliver fejlfortolket og derfor ville jeg personligt ønske at de havde skrevet:

“Spis VILDE eller FULDKORNSpasta og groft brød – hver dag.”

De uddyber det heldigvis også ved at fortælle at man skal eliminere det hvide brød og at ris og pasta indeholder flere kalorier og færre vitaminer og mineraler. Derfor konkluderer styrrelsen at brune og vilde ris er at foretrække fremfor de almindelige og at fuldkarnspasta er et bedre valg end almindelig pasta på grund af de ekstra fibre… MEN:

Det forholder sig lidt anderledes når man er på diæt. Der er ris og pasta nemlig ikke gode valg hvadenten du vælger fuldkornsversionerne eller ej. Grunden til dette er at de indeholder mange tomme kalorier fordi der simpelthen ikke er ret meget næring i nogle af delene.

Derimod bør du bestemt spise kartofler hvadenten du er på slankekur eller ej. Kartofler er sprængfulde af kostfibre, C-vitamin, B-vitamin, thiamin og niacin.

Du bør naturligvis huske på at eliminere fedtstoffet når du tilbereder dine kartofler.

Så er der rådet omkring groft brød som også er en ting du bør holde meget igen med på en diæt. Groft (og selvfølgelig og almindeligt) brød indeholder flere tomme kalorier end ris og pasta. Til gengæld er der et andet kornprodukt du kan have meget gavn af at favorisere og det er havregryn.

Havregryn og/eller Havregrød er en af de absolut sundeste og bedste fødevarer der eksisterer. Det indeholder tonsvis af kostfibre og fedtstoffet er næsten kun umættede og flerumættede fedtsyrer, hvilket gør det til at super godt valg i din daglige kost.

Så er tiden kommet hvor jeg skal fortælle dig om en ting der har altafgørende betydning for dannelse af kropsfedt og kroppens evne til at fjerne det igen…

Fjerde råd i kostkompasset handler om et sundt helbreds fjende nummer 1 og det lyder som følger: Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager