Sovepiller der ligger på et bord

Sovepiller

Søvnproblemer er et alvorligt problem, som man bør tage alvorligt, hvad enten man lider af det regelmæssigt eller kun en gang imellem. Sovepiller kan være en kortsigtet løsning, men aldrig på længere sigt. Hvis du sover dårligt, kan det have alvorlige konsekvenser for din uddannelse, dit job, dit sociale liv og generel helbred.

Mangel på søvn kan give dig koncentrationsbesvær, ødelægge dit humør og gøre dig uoplagt. I værste fald kan det føre til, at man ikke kan gennemføre sit studie, at man bliver fyret. Derfor er det vigtigt at tage action på problemet, hvis man lider af søvnproblemer. Her skal man overveje hvilke årsager, der kan være til problemet og eventuelt søge hjælp for at få problemet løst. I første omgang bør man dog overveje medicinering, da det nemt og hurtigt kan afhjælpe problemet – dette bør dog ikke blive en varig løsning.

Bør jeg tage sovepiller?

Sovepiller bør kun benyttes, når søvnproblemerne påvirker ens daglige virke. Man bør altså ikke tage sovepiller hver nat, da det kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Der sker dog intet ved at tage en sovepille i ny og næ, hvis man har problemer med at falde i søvn. Dette kan eksempelvis være op til en vigtig begivenhed, hvor nervøsiteten gør, at man ikke kan sove. I ovenstående tilfælde kender man til årsagen til søvnløsheden. Hvis man derimod lider af længerevarende søvnproblemer, hvor man ikke direkte kan finde årsagen, bør man ikke benytte sig af sovepiller i for stort omfang, men søge lægehjælp for at få sit søvnproblem afhjulpet.

Virkningen af sovepiller

Sovepiller, slumringspiller og indsovningsmidler – kært barn har mange navne. Det er blevet mere normalt at benytte sig af medicin til at falde i søvn, da en stresset hverdag ofte kan føre til søvnproblemer. Sovepiller fungerer ved at fremkalde en kunstig søvn, der på mange måder minder om den normale søvn. Man bliver lige så udhvilet, som man gør ved en god normal søvn. Der er dog visse forskelle, da man eksempelvis ikke vågner ligeså hurtigt som ved normal søvn. Dette skyldes, at stofferne fra sovepillen skal helt ud af kroppen, før man kan vågne helt. Alt efter hvilken slags sovepiller man tager, skal de tages mellem 15 og 60 minutter før sengetid. Sovepiller inddeles i tre forskellige kategorier, da virkningstiden på sovepiller er forskellig. Der findes kort-, mellemlang- og langtidsvirkende sovepiller. Sovepillens virkning varer normalt mellem seks og otte timer. Man bør tage pillen, inden man lægger sig ned, da virkningen ellers kan blive forsinket.