Anne Bech

Anne Bech

Baggrund, uddannelse og publikationer

Anne Bech er født i 1978. Hun er forfatter til diverse træningsbøger, fitnessekspert og skribent for diverse magasiner. Bech har de seneste 20 år arbejdet indenfor fitness- og sundhedsverdenen. Bech har fulgt fitness- og sundhedskurser siden midt 90’erne. Hun er blandt andet uddannet aerobicinstruktør, fitnessinstruktør og personlig træner. Derudover har hun arbejdet for Fredie-Pedersen, hvor hun har danset og lavet shows, og deltaget i fitnesskonkurrencer. I 2009 blev Bech selvstændig og udviklede sin egen træningsmetode ”Firming Intensive Training (FIT)”, som hun bruger i sine egne træningsforløb.

Anne Bech har skrevet et utal af bøger, og nyeste skud på stammen er bogen ”Kom i gang med Mascha Vang”. Derudover har hun skrevet bøger som: ”Fit på 100 dage”, ”Bikini Bootcamp – kickstart på 28 dage”, ”Tab dig hvor du vil” og ”Spis dig fit” – for bare at nævne få af dem. Bøgerne kan købes i de danske boghandler eller online.

Skal du stole på Anne Bechs metoder eller ej?

Anne Bech bliver flittigt brugt i fjernsynet af diverse programmer og kanaler. Derudover er Anne Bech meget populær blandt danske kvinder og danske kendisser. Dog får hun bag om scenen rigtig meget kritik af hendes såkaldte ”kollegaer”. De mener nærmest alle sammen, at Anne Bech roder meget rundt i sine metoder og tilgange, og ikke har noget videnskabeligt til at bakke det op med. I stedet bygger hun udelukkende sine metoder og tilgange efter egne meninger og erfaringer, hvilket andre eksperter stærkt kritiserer. Samtidigt er mange af hendes udtalelser modstridende i forhold til videnskaben. Flere eksperter har tilmed kritiseret Bech for ikke at have styr på øvelserne i sine bøger. Hun fortæller, at du træner en bestemt muskelgruppe, hvor det faktisk er en anden, som du træner. De mener derfor, at hendes publikationer er unødvendige for folk, og at alle kan skrive de samme bøger som hende. Derudover mener eksperter, at Bechs vægttab og ”vejen til at blive fit” er for hurtigt, da hun reklamerer med, at man kan blive ”fit på 100 dage”. Holder vi fast i Bechs forhold til forskning og videnskab, så er hun tit blevet kritiseret for, at hendes forhold til videnskab er meget alternativt. I flere af hendes bøger forklarer Bech, at du ikke skal tænke så meget på forskningsresultater, men gøre det der fungerer for dig. Ifølge eksperter er dette kritisabelt, da forskningen oftest er god til at hjælpe en på vej, og videnskab ikke altid er noget, der kan eller skal ignoreres.

Konklusion om Anne Bech

Anne Bech er en kvinde indenfor sundheds- og fitnessverdenen, der især deler vandene blandt eksperter og den danske befolkning. Umiddelbart ser det ud til, at Anne Bech er meget populær blandt den danske kvindelige befolkning og de danske kendisser, da hun ofte indgår i et samarbejde med disse. Dog har eksperterne ikke meget godt, at sige om Anne Bech. De mener hendes metoder er uholdbare uden videnskabelig baggrund, og at hendes kommentarer om videnskab er noget vrøvl. Hendes manglende anerkendelse af, at hendes egne erfaringer ikke altid er den rette vej er uholdbar og stærk kritisabel, blandt de fleste andre eksperter og sundhedsguruer.